Det første møde
Vi mødte hinanden for første gang på en café i Hillerød lørdag
d. 21-10-00. Vi snakkede, spillede
billard og fik masser af Isbjørne og øl. Om dette har farvet vores syn på
hinanden skal være usagt, men søndag ringede Thomas til Randi og siden har vi
været sammen.

Det lyder jo alt sammen dejligt nemt og idyllisk, men ak det var så langt fra nemt... For skal man vide hvordan vi mødtes bør man nok kende HELE historien.
16 dage før mødet i Hillerød sad Randi ved sin computer og chatede på Internettet, inden det var tid til afgang mod seminariet. Efter utalige beskeder fra underlige folk, med underlige og knap så behagelige tilbud, ændrede Randi navn til "Søger seriøs chat". Ingen svarede! Netop som Randi havde besluttede sig for at slukke, kom der en besked fra en "Thomas". Samtalen blev kort da Randi skulle af sted for at møde til tiden så seminariet. Det eneste der blev udvekslet var navn, alder og en lille smule smalltalk. Thomas gav sit mobilnr. og sagde at hun jo kunne sende en sms næste gang hun var på nettet. Randi skrev nr. ned lagde det på bordet og tog af sted.
Dagen efter stødte Randi på Thomas' nr. og hun tænkte, at han trods alt havde svaret på "søger SERIØS chat" i modsætningen til så mange andre. Randi sendte en sms. Dette blev starten til en meget dyr sms regning! I de kommende 2 uger skrev vi sammen på sms i løbet af dagene. Vi lærte mere og mere om hinanden, og vi fik begge mere og mere lyst til at se hinanden. Efter en del planlægning lykkes det at arrangerer at være på det samme sted, på samme tid, med hver vores venner. Aftalen lød på at vi skulle mødes på café Hoe i Hillerød om lørdagen kl. 23.
Det blev lørdag aften og kl. nærmede sig 23. Randi stod inden på caféen og der var ingen spor af Thomas. Kl. blev 24, og Randi blev nervøs! Langt om længe fik hun øje på Thomas som stod udenfor og kunne ikke komme ind p.g.a. at der var for mange mennesker derinde. Derfor gik Randi og Line ud til Thomas og hans venner og alle tog nu til en anden café hvor kærligheden ramte.