Randis Polterabend

Lørdag den 23 august.

Det havde længe været aftalt, at jeg skulle på fisketorvet og købe tøj med min veninde Christina! Jeg havde nok lugtede lunten, men var spændt på hvordan de ville overraske mig.

Christina kom kl. 10 som aftalt. Vi gik ned til bilen og netop som jeg havde sat mig ind og skulle til at dreje nøglen siger Christina, at mit højre bagdæk er helt fladt! "Typisk!" når jeg at tænke. Jeg foreslår, at vi kører over på tanken og fylder luft i dækket for, at se om den er helt galt, eller om den bare har smidt luften - det skal lige siges, at vi har haft problemer med dette dæk i et par uger. Da vi kommer over på tanken begynder jeg at fylde luft i dækket. Det virker gudskelov. Imens jeg sidder med ryggen til, hører jeg pludselig en bekendt stemme. Det er Peter Christiansen - en gammel klassekammerat fra folkeskolen! Han siger, at jeg bare skal sætte mig ind i hans bil. Jeg bliver et kort øjeblik forvirret, og tænker "Hvad så med min bil!" Nu er det sådanne, at jeg har arbejdet på netop denne Q8 station, så jeg går lige ind og spørger om det er i orden, at jeg lade bilen stå natten over - og det er det. Jeg kommer ud i bilen igen, og der  sidder Christina med et smørret grin om munden. Peter sætter sig ind og rækker mig en Smirnoff Ice. "Her" siger han "Drik!" Sikke en start på dagen. Kl. er kun 10.15!

Vi kører derud af og sidder og snakker i bilen. Sommerfuglene er begyndt at rumsterer i min mave... hvad mon vi skal!. Vi kommer ind på rådhuspladsen og jeg bliver læsset ud af bilen. Christina vil have et billede af mig og Peter sammen. Jeg protesterer højlydt da jeg hader at blive fotograferet - men der er ingen kære mor. Da vi står der på rådhuspladsen kommer der pludselig en hel skare af tøser væltende med flag i hånden... hold da op hvor var der mange!

Min mor - Maj-Britt, svigermor - Birte, svigerinde - Tina, søster - Bine, søsterkusine - Joy, veninde - Line, veninde - Kristine og så før omtalte Christina.  Vi får sagt farvel til Peter og så blev jeg ellers guidede videre på gåben.

Første stop var Eventfactory. Vi kommer ned af nogle trapper, og det første jeg får øje på er folk der sumobryder. De har de der store dragter på! "Fedt" tænker jeg, det skal nok blive sjovt - men nej - jeg bliver ført videre over i nogle sofaer, hvor jeg bliver spurgt hvad jeg vil have at drikke. "Bare en cola" lyder mit svar. Så fortæller de hvad det er jeg skal... Jeg skal indspille en sang  - mig som solist! - som der så skal laves en musikvideo over! Min bestilling bliver meget hurtigt ændret til: "Noget stærkt!"

Jeg må ikke selv vælge sangen og tøserne sidder og snakker frem og tilbage om hvilken jeg skal synge. Flere er på tale. Min Mor mener jeg skal synge en svær en... Men det ender med "Danse i måneskin". Jeg bliver ført ind i et meget lille mørkt rum. Her får jeg høretelefoner på og en mikrofon i hånden. Det eneste der ellers er derinde, er en stor skærm hvor teksten står. En mandestemme dukker op i mine høretelefonerne. Han siger, at synger jeg forkert eller lign., kan det tages om så jeg behøver ikke være nervøs! Ok tænker jeg, og så går vi i gang. Jeg synger sangen én gang og syntes selv jeg klarer det ok, måske lige på nær det sidste omkvæd, som lige var en tand for højt for min stemme! Men jeg får ikke lov at tage det om... Han syntes det lød fint! (mon han er blevet erhvervsskadet?!) Da jeg kommer ud af den lille boks, hører jeg til min skræk, at sangen - med mig som solist - klinger over det åbne anlæg.....hvor er det bare mærkeligt at høre sig selv synge...

Nu er det tid til at lave videoen. Alle bliver klædt ud med parykker og hatte og jeg får selvfølgelig slør på. Og så går vi i gang med at indspille en musikvideo. Det var sååååååå sjovt. ALLE deltog . Da vi var færdige blev den vist på alle de fjernsynet som hang rundt omkring! Jeg fik båndet med hjem og dem der ville, kunne købe en kopi.

Så gav Eventfactory en lille en...

Nu var det tid til vi skulle videre... troede jeg  - men nej. Vi skulle ind og sumobryde! Jeg jublede af glæde... Det var hylende morsomt.  Først blev jeg kastede rundt af instruktøren og det eneste jeg kunne var at grine. Bagefter skulle jeg kæmpe mod Line. Jeg vandt! Vi grinede non stop. De andre skulle også prøve og det var rart at sidde ned og få vejret... det var meget hårdt. Jeg skulle også kæmpe mod Bine. Instruktøren sagde hun vandt meeeen.... Jeg er nu ikke så sikker ;-). Det er længe siden jeg har grint så meget. Det var varmt, men skid** sjovt. Specielt kampen mellem min mor og min svigermor!

Efter at have svedt og grinet os flade, var det tid til at gå videre. Jeg var nu blevet udstyret med et lille uskyldigt skilt hvorpå der stod " Jeg skal giftes". Desværre var der lidt vind i gaden, så jeg fik skiltet i nakken op til flere gange... men ak man må jo lide en gang i mellem.

Turen gik nu til café Sommersko. Her fik vi en hyggelig tøsesludder og en lille en. Pludselig fik jeg det meget dårligt. Jeg fik en underlig trykkende fornemmelse i brystet. Det gjorder fandens ondt, men det gik heldigvis over igen efter 10 min. tid. I mellem tiden var Joy, Bine og Tina forsvundet. Jeg fik besked på, at nu skulle vi videre og jeg fulgte troligt med. Vi gik nu over på "Ankara" - en tyrkisk restaurant. Her havde de tre forsvundne tøser pyntet op med hjerteballoner, flag og serpentiner. Det var sååååååå festligt og flot. Vi fik dejlig mad og vi hyggede som kun tøser kan. Tiden fløj af sted, og da vi skulle til at gå videre, måtte Tina desværre gå. Vi andre fortsatte ud i KBH. gader. Jeg var nu blevet udstyret med 6 balloner som sad fast på mit skilt. Vi endte ved "Ripley's Belive it or not". Jeg har altid gerne ville derind, men har aldrig været der. Sikke mange mærkelig ting vi så. Det lykkedes også Joy, at skræmme mig fra vid og sans, da hun pludselig kom med et skrig der var en gyser værdigt. Jeg troede der var sket noget frygteligt - og så havde hun bare set et spejlbillede af sig selv ;-). Specielt var " The Mystic Exploratorium" virkelig underholdende. Vi fik meget sjov ud af at få taget billeder af vores egne skygger! Det lykkedes mig også af falde på vej op af en trappe, fordi en af de mange balloner jeg havde på ryggen var fløjet ind foran mit ansigt, og så kunne jeg ikke se hvor jeg satte mine fødder...

Efter "Ripley's" måtte Kristine sige tak for i dag. Vi andre gik nu videre til "Rosie McGees" Her fik vi for alvor gang i drikkevarerne. Vi drak, dansede, skålede og sang. Her begyndte sandhederne så at komme frem. De fortalte mig bl.a. at det var dem der havde piftet mit dæk...

Der var en livemusiker på stedet og han var god. Han spillede meget 60'er musik og vi sang alle så taget det løftede sig. Specielt til ét bestemt nummer. "Mrs. Robinson" blev hurtigt lavet om til "Mrs. Jørgensen" Så den fik ikke for lidt " And here's to you Mrs. Jørgensen....."

Senere - meget senere -  gik vi på karaokebar, på vej derhen var Joy pludselig væk. Men, hun kom hurtigt igen med en rose i hånden. Den var til mig :-) Efter en drink på karaokebaren besluttede vi at gå videre. Vi tog en taxa og skulle så til det sidste punkt på dagsordnen, som var et salsasted inde i KBH. Desværre var det lukket midlertidigt p.g.a ombygning. Det var nok i virkeligheden meget godt, at det ikke blev til noget, for på dette tidspunkt var mine fødder ved at give op. Jeg var total bombet og vi blev enige om, at stoppe her mens legen var god. Birte tog en taxa hjem, Maj-Britt, Christina, og Bine blev hentet af min far. Joy tog videre i byen. Line og jeg delte en taxa. Da jeg kom hjem et kvarter i midnat var Thomas på vej i seng, men han skulle da lige høre om min dag - og selvfølgelig se min musikvideo...

  Flere billeder

En STOR tak til alle de tøser der var med til at gøre min Polterabend til sådan en fantastisk dag.

Tilbage til Polterabend